Åbne og virksomhedstilpassede kurser
med mulighed for internat på Orø
PMI udbyder både åbne og virksomhedstilpassede kurser. På de åbne kurser møder lederne ligestillede på tværs af brancher. Sparring, konfrontation og coaching er nøgleord til at udvikle det personlige lederskab.
De virksomhedstilpassede kurser har fokus på den enkelte virksomheds situation og ønsker. Her integreres træningen i virksomhedens måde at fungere på og tilpasses dens behov.
PMI yder løbende konsulentbistand i udviklingen af organisationer og af menneskelige ressourcer, bl.a. i forbindelse med specifikke forandringsbehov, som fx fusioner, rationaliseringer, reorganiseringer, udvidelser, omstruktureringer og outsourcing.
PMI’s konsulenter er uddannede til at arbejde med menneskelig udvikling på alle niveauer fra optimering af succes til eksistentiel krise.

PMI afholder kurser på bl.a. Hegnegaarden Udviklingscenter, der er en ombygget 3-længet gård. Den ligger på Orø smukt omgivet af marker tæt ved vandet, og har sin egen specielle charme. Et inspirerende sted at arbejde med udvikling.