Tema: Krisehjælp
Få kontrol over de irrationelle kræfter der styrer i alle kriser
Der kan være mange årsager til, at en virksomhed eller en medarbejder befinder sig i en krisesituation. Fusion, nedskæringer, lukning af en afdeling er hyppige årsager, ligesom også kraftig vækst kan fremkalde kriseagtige symptomer.
Også kriser i privatlivet kan kraftigt påvirke medarbejderens professionelle virke. En ordentlig bearbejdning og nyorientering er nødvendig. PMI har stor erfaring i at håndtere sådanne forhold.
Med en konstruktiv bearbejdning og støtte til de involverede parter hjælper vi til, at der bliver sat fokus på de irrationelle kræfter, som er en naturlig styrende mekanisme i alle kriser.
De usagte ting kommer frem i lyset, så det bliver muligt at forholde sig til fakta og sammen tage stilling til næste skridt og næste…
En krise kan have mange årsager
Der kan være mange årsager til, at en virksomhed befinder sig i en krisesituation. Fusion, nedskæringer, lukning af en afdeling er hyppige årsager, ligesom også voldsom vækst kan fremkalde kriseagtige symptomer.
Det er kendetegnende for en krise, at den bevirker tab af mening og handlingslammelse hos de involverede og at virksomheden oplever manglende retning i forhold til markedet. En indgang til positive forandringer er potentielt farlige, hvis man lader stå til.
Men en krise kan også være indgangen til noget positivt for virksomheden, hvis krisen vel at mærke tages alvorligt, og der investeres energi og kraft i løsningen af den. De virksomheder, som gør det, eliminerer ikke blot de potentielle, ødelæggende konsekvenser af krisen, de får ofte en belønning i form af en medarbejderskare med en markant større forandringsparathed - medarbejdere, der fremover er godt rustet til at agere i en omskiftelig forretningsvirkelighed.
Overlevelse gennem handling
Når en virksomhed er i krise er udviklingsbehovet i første omgang mere et overlevelsesbehov. Derfor handler det for PMI bl.a. om at hjælpe virksomheden med at skære ind til benet og skabe et stærkt fokus på det næste skridt - og det næste. Men det handler også om at sikre, at virksomheden tager hånd om den smerte, som en krise altid afsætter i de involverede.
Det er en konstruktiv vej frem at give plads til at forløse denne smerte, så den ikke får overhånd, hvilket altid har dræbende effekt på arbejdsklima og produktivitet. Den menneskelige faktor ifm. fyringer i en kriseramt virksomhed, der tvinges til at fyre medarbejdere, bør ikke nøjes med at tage hånd om de fyrede. De tilbageblevne medarbejdere bør af flere årsager tilbydes hjælp.
For det første kan adskillelse fra gamle kolleger ramme hårdt og dybt. For det andet kan der hurtigt brede sig en usikkerhed, som går på, "hvornår bliver det min tur?"
Denne usikkerhed kan vendes til forandringsparathed og stolthed over "vi her i firmaet håndterer sådanne svære ting godt". PMI har stor erfaring i at håndtere sådanne forhold, som knytter sig til fyring af medarbejdere - både i forhold til de afskedigede og de tilbageblevne.
Små kriser med stor effekt
Der er en tendens til ikke at tage "små" kriser alvorligt. Som fx at nogle medarbejdere kommer i en krisesituation, fordi de ikke får hjælp til at håndtere den hastighed, hvormed ændringerne sker i en moderne virksomhed.
Medarbejdere, der på den baggrund ser udvikling som en trussel, kan ikke yde deres bedste. De vil typisk bevæge sig ind i et "overlevelsesmode", hvor de mister gejsten, bliver kede af det, måske vrede - på sig selv, fordi de føler sig utilstrækkelige - og på kollegerne og lederne, fordi de måske ikke får den opbakning og støtte, som de har behov for.
Medarbejdere i krise har en tendens til at etablere kliker og stimulere til magtkampe. Deres fokus bliver følelsesmæssigt bundet og fordrejet i forhold til opgaverne i virksomheden. Der opstår angst for at begå fejl og uvilje til at lære nyt, fordi begge dele opfattes som svaghedstegn. Resultatet er et ringe arbejdsmiljø, der breder sig, og faldende produktivitet.